Marketing Project Manager
We usually respond within a month
Banker dit hjerte for at generere leads og digitalt salg? Er du drevet af at træffe beslutninger på baggrund af data og kundeindsigter? Og motiveres du af at lede projekter fra scoping til eksekvering med fokus på at innovere måden, man skaber vækst? Så er du måske vores nye kollega i Lead Generation og Digital Sales i Visma e-conmic
Hvem er Visma e-conomic
Visma e-conomic er en SaaS virksomhed, der hjælper små-og mellemstore virksomheder med at digitalisere deres regnskab, og som Marketing Project Manager bliver det din fornemmeste opgave at udvikle og lede projekter, der genererer leads og konverterer dem til betalende kunder.
Vi er markedsledende, og det giver os gode forudsætninger for at teste nye ideer og kampagneaktiviteter, men lad os også bare være ærlige. Det bliver ikke nogen let opgave. Derfor skal du være klar på at bringe hele dit kompetencesæt i spil som projektleder og kommerciel idegenerator, når du selvstændigt og sammen med andre eksekverer på både små og større projekter.
Kort om rollen
Vi forestiller os, at du motiveres af at skabe vækst og synes, det er sjovest, når du har mulighed for at innovere og sætte dit eget præg på arbejdet. Du sætter barren højt for dig selv og dine kollegaer, samtidigt med at du formår at motivere folk omkring dig. Og så har du sans for at implementere frameworks og holdbare handlingsplaner, som hjælper vores eksekveringskraft.
Vi søger dig med et kommercielt mindset, der har prøvet at drive større marketingprojekter fra start til slut; du har både været med til at scope projekterne, lagt planen for eksekveringen, sikret indholdet og efterfølgende løbet kampagnerne helt i mål. Du arbejder med andre ord ud fra en metode, som du har erfaring med virker.
Derudover formår du at arbejde transparent og involverende med stakeholders i en større organisation, hvor vi træffer beslutninger med et nysgerrigt og åbent sind.
Rollens primære opgaver og ansvarsområder
Vi forestiller os, at du med din viden om digitalt salg kan være med til at vækste vores kundebase og bidrage til vores i forvejen afprøvede metoder til at skabe leads og konvertere dem til betalende kunder. Derudover
Du har et stærkt kommercielt mindset, der betyder, at du i stand til at inddrage nye perspektiver til måden vi arbejder med innovation og vækst vores til gavn for kunder
Du i stand til at være lead på facilitering og er verdensklasse til at drive projekter, hvor fokus handler om at mappe kunderejser og trives i samarbejder med andre teams og personer i organisationen
Du har lyst til at bidrage til at løse vores strategiske udfordringer fra udarbejdelsen af business case til de skaber værdi for både kunder og forretning
Vores team
Kom og vær LEGENDS sammen med os! LEad GENeration & Digital Sales er et team af 18 legends, som blandt andet består af en udgivet forfatter, en filmentusiast samt Danmarks bredeste repertoire af dårlige jokes. Resten af vores talenter vil du hurtigt lære at kende, da vi eksperimenterer med sociale events ligeså godt, som når vi arbejder med digitalt salg.
Især eksperimentering er i fokus i teamet og gennemsyrer alt fra måden, vi arbejder på til indretningen på vores kontor. Og så tror vi grundlæggende på, at teamwork og det at have det sjovt er forudsætninger for at skabe fantastiske resultater.
Vores team består af en lang række specialister, som dækker næsten alle områder inden for digital markedsføring. Vi fungerer som et slags in-house bureau, så vi kan eksekvere projekter fra A til Z på egen hånd. Der er kort fra tanke til handling, og vi har beslutningkompetencen til at træffe de justeringer undervejs, som det kræver at komme i mål.
Vi kan ikke helt undgå et par jobannonce-floskler, so here it goes:
3+ års erfaring med at lede og drive projekter i en marketing kontekst
Erfaring med at opbygge og implementere nye initiativer fra bunden samt skabe stærk intern opbakning om projektet for at sikre fremdrift og styrke vores bund- og topniveau
Erfaring med opbygning af sammenhængende kunderejser, som sikrer vores leads bliver mødt med de rigtige budskaber og det rigtige indhold på de rigtige tidspunkter
Skarpt øje for detaljerne i et projekt, men ved at 80/20-reglen er vejen frem til at komme i mål til tide
Som arbejdsplads tilbyder vi
🤗 Et professionelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
🫂 En stærk og støttende team-kultur
🧑🏽💻 Et fleksibel arbejdsmiljø
🌍 En international og kreativ arbejdsplads hvor både dansk og engelsk er arbejdssprog
🏬 Et nyt kontor i Carlsberg Byen med Meyers kantine og Café
🏥 Firmabetalt pension, internet og sundhedsforsikring
💆🏻♀️ Massageordning og fitness aktiviteter
🎉 Masser af sociale events
Hvad nu?
For at søge stillingen skal du sende os dit CV sammen med et skriv om, hvorfor du mener at være den rigtige til rollen. Vi indkalder løbende til samtaler.
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2023 eller snarest derefter. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke ned for processen, når den rette kandidat er fundet - så vent ej med at sende os din ansøgning!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lead Generation Manager, Anders Brasholt, på anders.brasholt@visma.com
Rekrutteringsprocess
En kort telefonsamtale med HR
Første interview med Manager
Case, personligheds- og skill-test
Andet interview med Manager, HR og afdelingsleder
Afsluttende forventningsafstemning med Manager
Walk and Talk med en kommende kollega
Visma e-conomic 🚀
Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 170.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning. Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet.
Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.
I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning. Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.
- Department
- Marketing & Brand
- Role
- Marketing Manager
- Locations
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Remote status
- Hybrid Remote
- Employment type
- Full-time
- Company
- Visma e-conomic A/S
- Competencies
- Lead generation, Stakeholder Management, User journey, Digital marketing tools
- Sub Category
- Project Management
- Application deadline
- 2023-02-26

About Visma
Visma is a leading provider of core business software for a more efficient and resilient society. We simplify the work of companies and organisations of all sizes, empowering people and helping businesses grow and thrive.
Think of Visma as an ecosystem of companies, cultures, and people, united by shared values and the vision to shape the future of society through technology.
Marketing Project Manager
Loading application form